Små 10 års erfaring med behandling af diabetes 2
Triba Health er en online sundhedsvirksomhed med speciale i diabetesbehandling. Vores metoder bygger på førende international forskning om fedt, kulhydrater og diabetes, og 89 % af vores deltagere sænker deres blodsukker gennem vores program, hvilket normalt betyder at de samtidig kan sænke deres forbrug af medicin.

Helt overordnet anbefaler vi at skrue ned for kulhydrater og op for protein og sundt, naturligt fedt, så blodsukkeret er naturligt lavt og personen mæt.
Det lyder jo nemt, når det står her. Men hvad så med fest og ferier? Og hvad med de følgevirkninger, der også kan følge med at være diabetiker? Ja, det er netop, hvorfor Tribas helhedsorienterede program rummer alle aspekter af livet med diabetes. Herunder at lære nye vaner og passe på sig selv.
5 %
af din diabetesbehandling står dine behandlere for
95 %
af din diabetesbehandling står du selv for
Tribas historie er delt i 2:

Fra 2016 til 2022 drev co-founder i Triba Health, Jane Kudsk, virksomheden Spis dig fri, hvor hun rådgav diabetikere og udviklede de onlinekurser, der i dag er kernen i Triba.
I 2022 indgik Jane et samarbejde med KRING. En investeringsfond, der arbejder for at forbedre verden inden for sundhed og grøn energi ved at starte og støtte nye virksomheder. Spis dig fri blev til Triba Health. Triba er en sammentrækning af trivsel og balance, og samtidig henviser navnet til ”tribe” – eller flok. Vores mål er at skabe et fællesskab og en bevægelse for mennesker, der tør tage ansvar for deres sygdom og gå i en ny retning sammen med os.
I dag består ledelsen ud over Jane Kudsk af administrerende direktør Moritz Mueller og produktchef David Teglbjærg, og medarbejderlisten rummer bl.a. en række sundhedsfaglige specialister.
Udover at alle har de rette faglige kompetencer, har såvel ledelse som medarbejdere også noget andet tilfælles: Gode, private erfaringer med at forbedre sundhed gennem mad og livsstil.
Derfor er vi i dag et sammentømret team med hver vores personlige grund til at tilbyde noget andet.
Sideløbende med vores diabetesbehandling i Danmark har Triba Health et samarbejde med et forsikringsselskab og en forskningsinstitution i Sydafrika, hvor forskerne tester en lokal tilpasset version af programmet på diabetikere. De foreløbige resultater her er også rigtig positive, og vi glæder os selvfølgelig til at kunne offentliggøre reelle forskningsresultater.

Mød hele holdet:

Jane Kudsk
Driftchef / Medstifter
Jane har en kandidatgrad i fødevarevidenskab med speciale i human ernæring (Cand.techn.al). Før Triba Health blev etableret, hjalp hun flere hundrede danskere med type 2-diabetes med at spise sig til lavere blodsukker og mindre medicin i sit eget firma, Spis dig fri.
Udover sin faglige baggrund har Jane selv oplevet, hvordan kostændringer forbedrede hendes eget helbred og datterens øreproblemer.
Som foredragsholder og forfatter til bogen “Spis dig fri for type 2-diabetes” er Jane vores udadvendte ansigt.

David Teglbjærg
Produktchef / Medstifter
David er både uddannet ingeniør og psykoterapeut, ligesom han har en kandidatgrad i medieteknologi.
Han har +15 års erfaring med at udvikle digitale produkter og er ansvarlig for teknikken på platformen, ligesom han bidrager med sin viden om menneskets psyke ift. at udvikle digitale løsninger, der kan understøtte positive livsstilsændringer.
Selv har David oplevet, hvad en kostomlægning har gjort ved 7 års uforklarlige symptomer som blisterangreb, forstoppelse, udslæt, træthed og hovedpine.

Moritz Mueller
Adm. direktør / Medstifter
Moritz er uddannet inden for business administration og finans. Han har tidligere arbejdet 14 år i medicinalindustrien med fokus på behandling af diabetes.
Han undrede sig over, at medicin altid var førstevalget – også ift. at behandle livsstilssygdomme.
Og da han fandt ud af, at han selv kunne træne mere effektivt, når han spiste federe mad, begyndte han at stille spørgsmål ved de officielle kostråd til mennesker med diabetes. Brikkerne faldt endeligt på plads, da han mødte Jane og blev grebet af Triba’s mission.

Michella Baunsgaard
Klinisk Diætist
Michella har flere års erfaring som klinisk diætist i privat praksis og på offentlige sygehuse. Hun er samtidig personlig træner.
Hendes passion for arbejdet hos Triba kommer af et ønske om at hjælpe andre til at leve deres fulde potentiale.
Udfordringer i barndommen har givet hende nogle stærke “antenner” samt en stor empati og sensitivitet, hvilket hun formår at bruge som sin styrke i arbejdet med mennesker, som hun hjælper med at se deres eget potentiale og finde troen på sig selv.

Alexander Omel
Læge
Alexander har erfaring fra privat lægepraksis og offentlige sygehuse.
Han vejleder i kost- og livsstilsomlægning samt en forsvarlig nedtrapning af medicin.
Han oplevede gennem sine 20’ere at have forskellige symptomer, der blot blev symptombehandlet med medicin, indtil han på egen hånd gik ind og behandlede årsagen til problemerne ved at optimere sine madvaner og livsstil.

Umara Tanwer
Læge
Umara har erfaring fra privat lægepraksis og offentlige sygehuse.
Som yngre var Umara undervægtig og undrede sig over, hvorfor hun ikke fik bedre hjælp af sin læge. Først da hun via egen research fandt frem til, hvad hun skulle spise, tog hun på, og hun fandt samtidig ud af, hvor meget kosten betød for hendes generelle velbefindende.

Regitze Seerup
Læge (På barsel)
Regitze har både erfaring fra privat lægepraksis og offentlige sygehuse.
Personligt har Regitze afprøvet flere alternative behandlingsformer såsom akupunktur, kropsterapi, breathwork, faste, meditation og naturterapi.

Ann-Christine Sunesen
Kommunikationsansvarlig
Ann-Christine er ansvarlig for Triba’s kommunikation. Hun vedligeholder hjemmesiden, skriver nyhedsbreve og sikrer en ensartethed i al kommunikation på tværs af Triba.
Efter hun havde døjet med et dårligt psykisk helbred i 30 år, søgte hun hjælp udenfor det offentlige sundhedssystem, og gennem samtaler med en psykiater, fandt hun ud af, hvad kosten kunne gøre for både hendes psykiske og fysiske velbefindende, der i høj grad hænger sammen. Det blev et farvel til symptomerne og et goddag til livet.

Emil Hansen
Digital Markedsføring
Emil løser de tekniske opgaver i vores markedsføring og trækker på en kandidatgrad i innovation og entreprenørskab og erfaring fra flere lignende sundhedsvirksomheder.

Michelle Dao
Kundeservice
Michelle er Tribas administrative ansigt udadtil og besvarer diverse spørgsmål både per mail og telefon. Hun studerer samtidig erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School.
I modsætning til flertallet hos Triba har Michelle ikke overvundet helbredsmæssige problemer, for hun altid har troet på kroppens evne til at hele sig selv under de rette forudsætninger. Derfor har hun altid spist sundt og taget problemerne i opløbet.

Nina Petersen
Servicedesign og brugervenlighed
Nina udvikler Triba’s brugervenlighed og servicedesign.

Sibabale Joja
App udvikler

Luke Ignjatović
App designer
Tribas eksterne eksperter:
Her er et lille uddrag af den forskning, der understøtter, det vi gør
Referencer
- American Diabetes Association; 5. Facilitating Behavior Change and Well-being to Improve Health Outcomes: Standards of Medical Care in Diabetes—2021. Diabetes Care 1 January 2021; 44 (Supplement_1): S53–S72.
- Hallberg SJ et al. Diabetes Therapy. 2018;9(2):583-612
- Elisa Dal Canto, Antonio Ceriello, Lars Rydén, Marc Ferrini, Tina B Hansen, Oliver Schnell, Eberhard Standl, Joline WJ Beulens, Diabetes as a cardiovascular risk factor: An overview of global trends of macro and micro vascular complications, European Journal of Preventive Cardiology, Volume 26, Issue 2_suppl, 1 December 2019, Pages 25–32
- Hansen CD et al. Effect of Calorie-Unrestricted Low-Carbohydrate, High-Fat Diet Versus High-Carbohydrate, Low-Fat Diet on Type 2 Diabetes and Nonalcoholic Fatty Liver Disease : A Randomized Controlled Trial. Ann Intern Med. 2023 Jan;176(1):10-21
- Bjornsdottir, H.H., Rawshani, A., Rawshani, A. et al. A national observation study of cancer incidence and mortality risks in type 2 diabetes compared to the background population over time. Sci Rep 10, 17376 (2020).
- Gudala K, Bansal D, Schifano F, Bhansali A. Diabetes mellitus and risk of dementia: A meta-analysis of prospective observational studies. J Diabetes Investig. 2013 Nov 27;4(6):640-50. doi: 10.1111/jdi.12087. Epub 2013 Apr 26. PMID: 24843720; PMCID: PMC4020261.
- Global Cardiovascular Risk Consortium; Magnussen et. al. Global Effect of Modifiable Risk Factors on Cardiovascular Disease and Mortality. N Engl J Med. 2023 Oct 5;389(14):1273-1285. doi: 10.1056/NEJMoa2206916. Epub 2023 Aug 26. PMID: 37632466; PMCID: PMC10589462.
- Unwin D, Delon C, Unwin J, et al What predicts drug-free type 2 diabetes remission? Insights from an 8-year general practice service evaluation of a lower carbohydrate diet with weight loss BMJ Nutrition, Prevention & Health 2023;e000544. doi: 10.1136/bmjnph-2022-000544