Blodtryk og diabetes: Det hænger sammen – og du kan gøre noget ved det

Ifølge Hjerteforeningen har omkring 1,5 million voksne danskere for højt blodtryk. Risikoen stiger med alderen, og hvis du fx har type 2-diabetes.

Hvis du lever med type 2-diabetes eller insulinresistens, er der derfor stor sandsynlighed for, at blodtrykket også er for højt. Mange ender derfor med både diabetesmedicin og blodtryksmedicin.

Ofte får man blot at vide, at blodtrykket er “for højt” eller “ikke helt optimalt”. Men hvad betyder det egentlig? Og vigtigere endnu: hvorfor sker det – og hvad kan du selv gøre?

Hos Triba ser vi ikke forhøjet blodtryk som et isoleret problem. Vi ser det som et signal. Et signal fra kroppen, der fortæller noget om, hvordan dine blodkar har det – og ofte også om, hvordan kroppen har det som helhed.

Det betyder ikke, at din krop fejler. Det betyder, at den arbejder hårdt for at kompensere for en ubalance. Og det er faktisk gode nyheder. For det betyder også, at der er noget, du kan gøre ved det.

Hvad betyder tallene for mit blodtryk egentlig?

Blodtrykket består af to tal. Det øverste tal viser trykket i blodkarrene, når hjertet arbejder og pumper blodet rundt i kroppen. Det nederste tal viser trykket, når hjertet holder pause mellem slagene. Begge tal er vigtige, fordi de fortæller noget forskelligt om dine blodkars tilstand.

Hos Triba arbejder vi som udgangspunkt efter, at blodtrykket helst skal ligge under 120/80. Små stigninger kan virke harmløse, især hvis man ellers føler sig rask. Men hvis forhøjede værdier varer ved over tid, øger det risikoen for komplikationer.

Det handler ikke om at skabe bekymring eller gøre dig utryg. Det handler om at tage kroppens signaler alvorligt og bruge dem konstruktivt.

Du kan også opleve, at kun det ene tal er forhøjet. Yngre mennesker med metabolisk syndrom har ofte et forhøjet “lavtal”, mens ældre oftere får et højt “højtal”, fordi blodkarrene gradvist mister deres elasticitet og bliver mere stive.

Det vigtigste er ikke én enkelt måling, men udviklingen over tid. Blodtryk skal ses som et mønster – ikke et øjebliksbillede.

Hvorfor bliver blodtrykket højt? Og hvorfor særligt hos mig?

Forestil dig kroppen som et rørsystem. Trykket stiger 1) hvis der er for meget væske i systemet, 2) hvis rørene ikke kan slappe af, eller 3) hvis de står kronisk spændte.

Studier viser, at type 2-diabetes kan forværre alle tre faktorer og betyde forhøjet blodtryk:

– Forhøjet insulinniveau får nyrerne til at holde på mere salt og væske, samtidig med at det øger aktiviteten i det sympatiske nervesystem, så blodkarrene får sværere ved at slappe af.

– Inflammation i kroppen beskadiger karvæggene og gør dem stivere over tid på grund af åreforkalkning.

– Stress og dårlig søvn aktiverer kroppens alarmsystem, så både puls, spænding og blodtryk holdes kunstigt højt.

Resultatet er et højere tryk i et system, der allerede er under pres.

Derudover kan faktorer som overvægt, hormonelle forandringer (fx i overgangsalderen), nyrepåvirkning, alkohol, rygning, visse former for medicin og mangel på vigtige mineraler – især magnesium – forværre blodtrykket yderligere.

Derfor siger vi hos Triba, at forhøjet blodtryk sjældent bare er “blodtryk”. Det er en del af den samme metaboliske ubalance, som også ligger bag insulinresistens og type 2-diabetes.

Hvorfor kan vi ikke bare lade blodtrykket være?

Når blodtrykket er forhøjet, udsættes blodkarrene konstant for øget mekanisk stress. Over tid slider det på karvæggen, øger risikoen for åreforkalkning og belaster både hjerte, hjerne og nyrer.

Ubehandlet forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, hjertesvigt, blodpropper, påvirkning af hjernen – herunder øget demensrisiko – samt nyreskader. Det er alvorligt, og det er grunden til, at blodtryk ikke er noget, vi ignorerer.

Men det er vigtigt at forstå, at blodtrykket samtidig er et direkte spejl af det, der foregår under overfladen. Insulinresistens, hormonelle forstyrrelser, inflammation, belastning af nervesystemet og dårlig søvn afspejler sig ofte direkte i blodtrykket.

Når vi tager fat i årsagerne, forbedrer vi ikke kun blodtrykket – vi forbedrer sundheden som helhed. Det er her, den virkelige forandring sker.

Læs videre herunder…

Hvad med blodtryksmedicin?

I sundhedssystemet bliver forhøjet blodtryk normalt behandlet som et isoleret problem. Et tal der skal ned. Oftest med medicin.

Det betyder, at årsagen – insulinresistens, inflammation og belastning af nervesystemet – ikke adresseres.

Når det så er sagt, er der helt sikkert situationer, hvor blodtryksmedicin giver rigtig god mening. Nogle gange er det nødvendigt, og i visse tilfælde kan det være direkte livreddende. Især når blodtrykket er tydeligt forhøjet, beskytter medicin hjerte, blodkar og nyrer mod den akutte belastning.

De mest anvendte lægemiddelgrupper er ACE-hæmmere eller ARB, som ofte er førstevalg – især ved diabetes. Calciumblokkere bruges for at hjælpe blodkarrene med at slappe af, og vanddrivende medicin hjælper kroppen med at komme af med overskydende væske. Betablokkere bruges i dag sjældnere som eneste behandling, fordi de ofte har flere bivirkninger og ikke altid er det bedste valg, når det primært handler om forhøjet blodtryk.

Bivirkninger kan være svimmelhed, træthed, hoste, hævede ankler, kolde hænder – og i nogle tilfælde for lavt blodtryk.

Netop dét ser vi ofte hos vores medlemmer. Når blodsukker stabiliseres, kosten forbedres, bevægelsen øges, og søvnen bliver bedre, falder blodtrykket ofte markant. Hvis medicinen ikke justeres i takt med det, kan resultatet blive svimmelhed eller sortnen for øjnene. Det er ikke meningen – og det er et klart tegn på, at medicinen skal justeres i samarbejde med læge.

Medicin kan beskytte. Men den løser sjældent årsagen.

Sådan måler du blodtrykket derhjemme

Vi anbefaler stærkt, at du har et blodtryksapparat derhjemme. Ikke for at gøre dig stresset over en masse tal, men fordi hjemmemålinger giver det mest præcise billede.

Hos lægen ser vi ofte den berømte “kittel-effekt”, hvor blodtrykket bliver kunstigt højt, fordi situationen i sig selv er stressende.

Mål gerne både morgen og aften, og mål gerne over flere dage, så man kan se et gennemsnit. Du får den bedste måling ved først at sidde roligt et par minutter med fødderne i gulvet. Det er også bedst at manchetten er direkte på huden og i korrekt størrelse.

Så har vi virkelig brugbare data at arbejde med, i stedet for et tilfældigt øjebliksbillede. Det handler ikke om kontrol. Det handler om indsigt. Og indsigt giver dig handlemuligheder.

Hvad kan du selv gøre?

Det her er måske den mest opløftende del: Du kan faktisk påvirke blodtrykket markant, og ofte mere end de fleste har fået at vide.

Forskning peger på, at livsstilsændringer, der forbedrer blodsukkerregulering og dæmper inflammation, i mange tilfælde sænker blodtrykket lige så effektivt som medicin – og nogle gange mere, når de underliggende årsager adresseres.

Når blodsukker stabiliseres, insulin falder, inflammationen dæmpes, søvnen forbedres og kroppen kommer ud af konstant alarmtilstand, så falder blodtrykket meget ofte med. Vægttab kan hjælpe, men faktisk mest fordi det afspejler, at de underliggende metaboliske er blevet forbedret.

Vi ser især en god effekt, når der er fokus på:

• stabilt blodsukker og mindre insulinbelastning
• bevægelse og aktive muskler
• bedre søvn
• stresshåndtering: ro, pauser, vejrtrækning, restitution
• korrekt balance af salte og især magnesium
• sollys og velreguleret døgnrytme

Det kan lyde banalt. Men i prakis er effekten ofte imponerende, når vi får arbejder helhedsorienteret med kroppen – i den rigtige rækkefølge.

Et godt eksempel er Keld, der er medlem hos Triba.

 

Hans langtidsblodsukker er faldet fra 42 til 32 på få måneder, og samtidig er hans blodtryk forbedret så meget, at lægen har sat ham yderligere ned i blodtryksmedicin.

Som han selv beskriver det, er faldet i blodtryk “en utrolig dejlig bivirkning” af at arbejde med blodsukker, kost, støtte og struktur – ikke noget, der blev jagtet direkte.

 

Det er netop sådan, vi oftest ser forandring ske: Når kroppen får det bedre, følger tallene med.

Kort sagt…

Blodtryk er ikke bare et tal – det er et vindue ind til, hvordan kroppen har det.

Forhøjet blodtryk betyder både øget belastning på kar og organer og fortæller os samtidig, at noget i kroppen er i ubalance. Medicin kan være vigtig og nogle gange nødvendigt, men den løser ikke årsagen til problemerne.

Når vi i stedet arbejder med blodsukker, insulin, inflammation, søvn og nervesystem, ser vi ofte at blodtrykketfalder markant. Derfor hjælper vi hos Triba rigtig mange mennesker ned i dosis eller helt ud af deres blodtryksmedicin. Selvfølgelig i samarbejde med læge.

Og nej… Du skal ikke ændre alt på én gang eller være perfekt i alt du gør og spiser. Når vi gør det på den rigtige måde og i den rigtige rækkefølge, så kan der ske rigtig meget.

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at spise dig til et lavere blodtryk her