Mange mennesker med type 2-diabetes føler, at sygdommen langsomt bliver værre med tiden.

Mere medicin. Flere bekymringer. Mere træthed. Og ofte også en følelse af: “Jeg gør jo egentlig det, jeg har fået besked på.”

Hvis du kan genkende det, er du langt fra alene.

Det er ikke din skyld

Mange mennesker med type 2-diabetes har i årevis forsøgt at spise sundt, tabe sig og følge de officielle råd. Og alligevel stiger blodsukkeret.

Det kan skabe både skyldfølelse og skam. Men her er det vigtigt at forstå noget helt centralt:

Type 2-diabetes handler ikke kun om viljestyrke eller at “tage sig sammen”.

For mange handler det også om, at kroppen reagerer anderledes på sukker og kulhydrater.

 

Symptom- eller årsagsbehandling?

Når vi taler om type 2-diabetes, handler meget af behandlingen om at sænke blodsukkeret. Hvilket er vigtigt. Medicin hjælper mange mennesker og kan være afgørende for at forebygge følgesygdomme.

Men medicin løser ikke altid de bagvedliggende årsager til, at blodsukkeret er højt.

Det betyder ikke, at medicin er forkert. Tværtimod. Medicin kan være vigtigt for dit helbred, så længe der er behov for det.

Men for mange kan livsstilsændringer samtidig være med til at forbedre blodsukkeret og reducere behovet for medicin undervejs.

 

Ustabilt blodsukker bliver hurtigt en ond spiral

Hvis du spiser meget sukker og hurtigt fordøjelige kulhydrater, bliver det sværere for kroppen at holde blodsukkeret stabilt. Blodsukkeret stiger hurtigt. Kroppen reagerer ved at udskille mere insulin for at få sukkeret væk fra blodet igen.

Men nogle gange reagerer kroppen for kraftigt. Så falder blodsukkeret hurtigt igen, og så opstår problemet:

Det er nemlig både belastende for kroppen at have for højt og for lavt blodsukker.

Når blodsukkeret falder hurtigt, sender hjernen signal om, at kroppen har brug for hurtig energi. Og den hurtigste måde at få blodsukkeret op på?

Det er sukker.

Mange oplever derfor en kraftig trang til eksempelvis:

  • slik
  • kage
  • kiks
  • brød
  • frugt

… især sidst på eftermiddagen.

Her er det vigtige:

Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om manglende viljestyrke eller dårlige vaner. Det er ofte kroppens egne overlevelsesmekanismer, der reagerer på et ustabilt blodsukker.

For mange bliver det starten på en rutsjebanetur, hvor blodsukkeret svinger op og ned mange gange i løbet af dagen.

Det kan blandt andet føre til:

  • træthed
  • uro
  • sukkertrang
  • koncentrationsbesvær
  • hovedpine
  • humørsvingninger

Når blodsukkeret bliver mere stabilt, oplever mange derfor også mere ro, bedre energi og færre cravings.

For højt blodsukker påvirker hele kroppen

Når du har type 2-diabetes, virker insulin ofte dårligere end normalt. Det betyder, at blodsukkeret lettere bliver for højt og mere ustabilt.

Det høje indhold af sukker i blodet påvirker hele kroppen og kan med tiden føre til forskellige symptomer og følgesygdomme.

Hjernen fungerer bedst med en stabil energiforsyning. Derfor handler stabile blodsukkertal ikke kun om tal på en blodprøve.

For mange handler det også om:

  • energi
  • koncentration
  • humør
  • søvn
  • ro i kroppen
  • livskvalitet

Hvorfor bliver type 2-diabetes ofte værre over tid?

Type 2-diabetes bliver ofte beskrevet som en kronisk og fremadskridende sygdom. Og for mange opleves det også sådan.

Samtidig oplever flere og flere mennesker, at deres blodsukker kan forbedres betydeligt med kostændringer, vægttab, bedre søvn, bevægelse og korrekt faglig sparring.

Nogle oplever endda at kunne reducere medicin i samarbejde med lægen.

Det giver håb. Ikke fordi der findes mirakelkure, men fordi kroppen ofte reagerer positivt, når belastningen mindskes.

Det er vigtigt at understrege, at mennesker reagerer forskelligt. Nogle oplever store forbedringer hurtigt. For andre går det langsommere.

Men mange oplever, at de får mere energi, mere stabile blodsukkertal og større forståelse for deres egen krop, når de arbejder med de bagvedliggende årsager og ikke kun tallene alene.

 

Mere ro og mindre skam

Noget af det vigtigste for mange er faktisk ikke kun tallene. Det er følelsen af igen at forstå sin krop.

At få mere ro omkring mad. Mere stabil energi. Mindre sukkertrang. Mindre skyldfølelse.

Mange har i årevis følt, at de bare burde tage sig mere sammen. Men mennesker med type 2-diabetes mangler ofte ikke viljestyrke.

De mangler viden, støtte og en løsning, der fungerer i virkeligheden.

 

Du behøver ikke gøre det “perfekt” 

Det handler ikke om perfektion, men om at forstå kroppen bedre og tage små skridt i en ny retning.

For mange starter det med at blive nysgerrig på:

  • blodsukker
  • kulhydrater
  • insulin
  • mæthed
  • energi

Og derfra kan meget begynde at ændre sig.

 

Vil du lære, hvad der faktisk påvirker dit blodsukker?

Hvis du er træt af følelsen af hele tiden at kæmpe mod kroppen, så er du langt fra alene.

Mange oplever, at mere viden om blodsukker, insulin og mad giver både mere ro og mere håb.

Og vores erfaring viser også at det for mange betyder at de langt om længe lykkes med et vægttab. 

Lige nu kan du tilmelde dig min gratis online webinarserie i 3 dele om Type 2-diabetes og vægttab. Vi gentager successen fra tidligere på året og starter igen torsdag d. 28. maj kl 17. 

Klik her eller i boksen nedenfor og få gratis adgang.

Du behøver ikke ændre alt på én gang. Det handler blot om at tage ét skridt ad gangen.

gratis foredrag

Jane Kudsk
Ekspert i ernæring, type 2-diabetes og medstifter af Triba

Gratis online foredrag

Sådan vender du din type 2-diabetes helt naturligt 

Dette ekspertforedrag giver dig de 5 videnskabeligt underbyggede nøgler, der hjælper dig med at styre din type 2-diabetes – med mindre medicin og mere frihed i hverdagen

Få guiden "9 Trin til at spise dig fri for type 2-diabetes"

 

Få en trin-for-trin guide til lavere blodsukker, så du kan spise dig fri og få mere energi til livet. 

 

Tak for tilmelding. Du skulle gerne modtage en mail med link til vores 9 trin. Husk at tjekke din spam/uønsket mappe.