[3 ud af 3] Når man lever med type 2-diabetes, eller andre udfordrende sygdomme, kan det føles som om der hele tiden kommer nye områder, man skal være opmærksom på. Munden kan føles som en bekymring til.
Når jeg deler denne viden med dig, er det ikke for at gøre dig bekymret. Tværtimod ønsker jeg at hjælpe dig til en bredere forståelse af hvordan kroppen hænger sammen – og hvordan du kan hjælpe din krop i balance.
I mine to forrige blogindlæg om tænder og diabetes kiggede vi på hvorfor tandsundhed hænger tæt sammen med diabetes, og andre sygdomme som demens og hjerte-kar-sygdom, samt hvad forskningen fortæller os.
I dette tredje og sidste afsnit, vil jeg fortælle dig mere om, hvad du konkret selv kan gøre for at hjælpe både dine tænder og dit blodsukker.
Først vil jeg fortælle dig en livsbekræftende historie om Ronni Povlsen, som slap for både diabetesmedicin og parodontose, da han lagde sin kost om.
Ronnis historie: Fra parodontose til ro i munden
Ronni fra Vejle fik konstateret type 2-diabetes i en alder af 47. Før diagnosen havde han haft mange helbredsmæssige udfordringer, blandt andet gentagne infektioner og problemer i munden.
Kort efter diagnosen var han til tandlæge, hvor han måtte modtage endnu en ubehagelig overraskelse:
“Jeg var efter min diagnose en tur hos tandlægen og fik konstateret paradentose til min store overraskelse,” fortæller han.
Paradentose er en betændelsestilstand i kæben omkring tænderne, som over tid kan føre til, at tænderne mister fæstet.
Ronni arbejdede målrettet med sin diabetes og fulgte kost og livsstilsvejledningen gennem diabetesprogrammet. Et år senere var billedet markant anderledes:
“Her ved mit seneste årsbesøg hos tandlægen var paradentosen stort set væk, og tandlægen var godt tilfreds og spurgte ind til, hvordan jeg havde formået det.”
For Ronni var det en del af en større forandring:
“Jeg synes, at listen over helbredsforbedringer bliver ved med at vokse, efter jeg er startet hos Triba og har fulgt deres kost og livsstilsvejledninger.”
Han havde ikke revolutioneret sin tandbørstning. Det, der havde ændret sig mest, var kroppen indefra, da han begyndte at spise mad, der hjælper hans blodsukker.
Lad os nu kigge på, hvad du også kan gøre, hvis du vil passe bedre på både dine tænder og blodsukker.
1. Fortæl tandlægen, at du har type 2-diabetes
Det lyder simpelt, men det kan gøre en stor forskel. Det hjælper din tandlæge med at tænke i:
- sårbarhed og heling
- inflammation
- behov for opfølgning
2. Få vurderet tandkødslommer og parodontose
Du må gerne spørge din tandlæge helt konkret:
- “Har jeg tandkødslommer?”
- “Hvor dybe er de?”
- “Hvad er målet – og hvad er planen?”
Husk også at spørge din læge, hvad du selv kan gøre derhjemme, så planen passer til dig.
3. Overvej hyppigere tandrens i en periode
Overvej at få oftere tandrens hos tandlægen i en periode. Ikke for at “gøre mere”, men for at få ro på tandkødet, hvis det allerede er irriteret.
Tag en snak med din tandlæge og bed om en individuel vurdering, så du får en plan, der passer til dig.
4. Tag rodbehandlede tænder seriøst – også når de ikke gør ondt
Mange bliver overraskede over, at rodbehandling ikke nødvendigvis betyder, at alt er afsluttet for altid. En rodbehandlet tand kan blive betændt igen og endda uden at give smerter.
Fravær af smerte er ikke det samme som fravær af problemer. Ved diabetes kan skjulte infektioner blive en konstant belastning af resten af kroppen. Det kan gøre det relevant at få:
- tidligere problemområder vurderet
- røntgen ved mistanke
- opfølgning på rodbehandlede tænder
Når en tand rodbehandles, fjernes nerven og det levende væv. Selvom der renses grundigt, kan der blive bakterier tilbage i små sidekanaler. Senere kan bakterier også trænge ind udefra, hvis tanden får revner eller belastes meget.
Ved diabetes er der ofte mere sukker i vævet, og immunforsvaret er belastet. Det kan give bakterier gode vækstbetingelser omkring tandens rod. Infektionen kan udvikle sig langsomt og opdages først på røntgen, hvor den ses som et mørkt område i knoglen.
Den slags skjulte infektioner kan være en konstant belastning for kroppen og blodsukkeret. Derfor er regelmæssig kontrol, også med røntgen, ekstra vigtig ved diabetes.
5. Husk tandtråd
Børst dine tænder to gange dagligt og brug tandtråd eller mellemrumsbørster.
Selv har jeg i mange år fået at vide af min tandlæge, at jeg skulle huske at bruge tandtråd. Alligevel holdte det aldrig mere end et par dage, før jeg glemte det igen.
Måske kender du det?
Nu hvor jeg kender til den viden, jeg deler med dig i disse artikler, og indså sammenhængene, er én ting sikkert:
Jeg bruger tandtråd (eller mellemrumsbørster) hver eneste dag.
Kan tandsundhed forbedre langtidsblodsukkeret?
Cochrane samlede i 2022 randomiserede studier, hvor man behandlede parodontose hos mennesker med diabetes og målte HbA1c før og efter.
Når man studerer resultaterne, peger de på at behandling af tandkødet kan hos en del give en mindre forbedring af langtidsblodsukkeret de efterfølgende måneder.
Det betyder i korte træk, at mundens betændelse ikke er isoleret. For nogle påvirker det hele systemet.
Inges erfaring: Når tandkødet følger med kroppen
For Inge Fredsted blev sammenhængen mellem diabetes og tandsundhed også meget konkret. Efter et halvt år i Triba-forløb oplevede hun store forandringer:
“Jeg har spist mig ud af type 2-diabetes og tabt mig over 10 kg. Mit langtidssukkertal er helt normalt nu,” fortæller hun.
Men det stoppede ikke ved tallene.
“Men også min tandlæge er overrasket over, at mit tandkød er blevet meget, meget bedre.”
For Inge blev det en vigtig påmindelse om, at munden ikke er et særskilt område, men reagerer på de samme belastninger og forbedringer som resten af kroppen. Som hun selv siger:
“Det er ikke en kur, men en livsstilsændring, som jeg har tænkt mig at leve med resten af livet.”
Den blinde vinkel i sundhedssystemet
I det danske sundhedssystem er tænderne adskilt fra resten af kroppen. Som voksen betaler man selv for langt det meste tandbehandling. Samtidig er diabetesbehandlingen struktureret i faste kontroller, men tænderne indgår sjældent.
Der findes veludviklede procedurer for hjertepatienter hos tandlægen, men mennesker med diabetes bliver ikke altid mødt med tilsvarende strukturerede programmer, selvom sammenhængen mellem inflammation, infektion og diabetes er veldokumenteret.
Dette er ikke en kritik af enkelte fagpersoner. Vi bor i et land med dygtige, veluddannede læger og sundhedseksperter, som redder liv hver eneste dag. Udfordringen ligger i, hvordan vores sundhedssystem er bygget op, og ofte tilgår behandling udelukkende ud fra isolerede symptomer frem for en helhedsorienteret forståelse af årsag og sammenhæng.
Du kan selv gøre en forskel
Selvom systemet ikke binder det hele sammen for dig, kan du selv gøre en forskel.
Fortæl din tandlæge tydeligt, at du har diabetes. Få vurderet rodbehandlede tænder og tidligere problemområder grundigt. Spørg konkret, hvad du kan gøre derhjemme, så planen passer til dig. Overvej hyppigere tandrens i en periode.
Og så er der blodsukkeret. Når blodsukkeret kommer mere i balance, bliver forholdene mindre gunstige for de aggressive bakterier i munden.
Hver gang du forstår en ny sammenhæng, åbner der sig også en ny mulighed for at støtte kroppen. Munden er et sted, hvor forandring ofte kan mærkes relativt hurtigt. Små skridt kan gøre en stor forskel.
Et enkelt næste skridt kan være at skrive et par spørgsmål ned til din tandlæge inden næste besøg. Små spørgsmål kan være begyndelsen på en stor forskel, både for dit smil og for resten af din krop.
Hvis du ønsker at lære mere om hvordan du kan få naturligt styr på dit blodsukker med kost og helhedsorienteret behandling, er du velkommen til at se mit online foredrag her helt gratis.
Jane Kudsk
Ekspert i ernæring, type 2-diabetes og medstifter af Triba
Få en personlig samtale om din diabetes med Jane Kudsk
Har du svært ved at få styr på din diabetes? I denne 20 minutters samtale med Jane Kudsk får du afklaring, ro og personlig rådgivning.
Samtalen er gratis og uforpligtende.
Referencer
Simpson TC et al., 2022.
Treatment of periodontitis for glycaemic control in people with diabetes mellitus.
Cochrane Database of Systematic Reviews.
Systematisk review af randomiserede studier, der viser, at behandling af parodontose hos nogle kan føre til en mindre forbedring af langtidsblodsukker (HbA1c) på kort sigt.
https://www.cochrane.org/evidence/CD004714_does-treatment-gum-disease-help-people-diabetes-control-blood-sugar-levelsGraves DT et al., 2025.
Periodontal disease, inflammation and systemic disease.
Oversigtsartikel, der beskriver hvordan parodontose og kronisk inflammation i munden kan bidrage til systemisk inflammation og påvirke metaboliske sygdomme, herunder type 2-diabetes.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/Tonetti MS & Van Dyke TE et al., 2013.
Periodontitis and atherosclerotic cardiovascular disease: Consensus report of the Joint EFP/AAP Workshop.
International ekspertkonsensus om sammenhængen mellem parodontose, inflammation og systemiske sygdomme.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jcpe.12089National Institute of Dental and Craniofacial Research (NIDCR), 2024.
Healthy Mouth, Healthy Body.
Offentlig forskningsoversigt over mundens betydning for systemisk sundhed, herunder diabetes og kronisk inflammation.
https://www.nidcr.nih.gov/news-events/nidcr-news/2024/healthy-mouth-healthy-body
