[2 ud af 3] Noget af det mest oversete er, at bakterier fra munden ikke nødvendigvis bliver i munden. Det betyder ikke, at dårlige tænder automatisk giver andre sygdomme.
Men det betyder, at inflammation i munden kan være en yderligere belastning for kroppen – især hvis man allerede har type 2-diabetes, hvor immunforsvaret ofte allerede er under pres.
I min forrige artikel forklarede jeg hvordan tandsundhed ofte er tæt forbundet med diabetes. I denne anden del af mini-serien vil jeg dykke yderligere ned i hvorfor tænderne hænger sammen med en lang række sygdomme, heriblandt diabetes, og forklare forskningen bag.
Bakterier kan komme videre end tandkødet
Ved betændt tandkød, dybe tandkødslommer, rodspidsbetændelse eller infektioner omkring implantater kan bakterier og betændelsesstoffer bevæge sig ind i vævet. Når man tygger, kan det “masses” dybere ind og trænge videre ud i blodbanen.
Derfor har forskere i årtier undersøgt sammenhæng mellem parodontose og sygdomme andre steder i kroppen.
Hvad viser forskningen?
NIDCR (en amerikansk offentlig forskningsinstitution under NIH) udgav i 2024 en stor gennemgang af årtiers forskning i den såkaldte oral-systemiske forbindelse.
De beskriver, at man har fundet både biologiske og statistiske sammenhænge mellem tandsygdomme som fx parodontose og karies og en række andre sygdomstilstande – herunder diabetes, hjerte-kar-sygdom, demens og nogle kræftformer.
Det betyder ikke, at du skal blive bange, hvis du har problemer med tænderne, da munden ikke er forklaringen på alt. Men det er et vigtigt skridt at indse, at tandsundhed er en vigtig del af en helhedsorienteret tilgang til sygdomsbehandling.
Lad os tage et dybere kig ind i, hvad forskningen fortæller om sammenhængen mellem tænderne og andre sygdomme i kroppen.
Hjerte-kar-sygdom: Hvad ved man?
I 2013 samlede europæiske og amerikanske eksperter (EFP/AAP) den viden, der fandtes om parodontose og åreforkalkningsrelateret hjerte-kar-sygdom.
Konklusionen var:
- der er en tydelig epidemiologisk sammenhæng (altså: en indikation på en sammenhæng, da det ses gentagne gange i store studier)
- og der findes biologisk plausible forklaringer (inflammation og bakteriers påvirkning af karvægge)
De var dog også tydelige om, at det er svært at bevise isolerede årsager 100 % i mennesker – fordi kost, livsstil og andre faktorer også spiller ind. Men sammenhængen er stærk nok til, at den tages alvorligt.
Demens: Hvad ved man – og hvad ved man ikke?
Når vi taler om sammenhængen mellem symptomer på sygdomme, der viser sig forskellige steder i kroppen, er det vigtigt ikke bare at drage endegyldige konklusioner.
Vi kan ikke sige: “Dårligt tandkød giver demens.” Men vi kan sige at der findes studier, der finder en sammenhæng – især ved svær parodontose. Og at dagligt brug af tandtråd kan fungere forebyggende mod demens.
Flere nyere meta-analyser har undersøgt, om mennesker med parodontose oftere udvikler kognitiv svækkelse eller demens. Samlet peger resultaterne i retning af en øget risiko, især ved mere alvorlig tandkødssygdom.
Det betyder i bund og grund at munden kan være en brik i et større inflammationsbillede – men ikke den eneste. Som med alt andet når vi taler inflammation i kroppen, er det svært at sige om der er en direkte årsagssammenhæng – altså at de forværrer hinanden – eller om sygdommene blot er udtryk for at kroppen er i ubalance og under pres.
I 2019 udgav forskere et studie i Science Advances, hvor de fandt tegn på mundbakterie i hjernevæv hos mennesker med Alzheimers. De viste også i dyreforsøg, at oral infektion hos mus kunne hænge sammen med Alzheimer-lignende forandringer.
En vigtig note er dog: Dette studie er meget omtalt – og det inkluderer også industriel interesse (firmaet Cortexyme var involveret i forskningen). Så det er spændende, men bør formidles med nøgternhed. Det peger på en mulig mekanisme, ikke en endelig forklaring.
Mund–tarm-aksen: Hvorfor nævner forskere det?
Et review i 2023 beskriver, at bakterier fra munden kan påvirke tarmens mikrobiom – og at ubalance i tarmens mikrobiom også kan påvirke risikoen for parodontose.
Det betyder at munden er ikke en isoleret ø. Den er en del af kroppens mikrobiom landskab. Det er af samme grund, at mange får det bedre i maven af at spise efter vores anbefalinger – selvom der kan komme udfordringer til en start for nogen.
Ingrid mærkede ændringer af maden på både sin diabetes og mave
Ingrid Enevoldsen er én af dem, der særligt oplevede at få det bedre med både sin diabetes 2 og maven, da hun ændrede sin mad og livsstil gennem vores diabetesprogram:
“Jeg er lykkelig over at det virkelig gør en forskel, at ændre kostvaner og livsstil. Jeg har jo slet ikke fået hjælp af læge og diabetes sygeplejerske,” fortæller hun.
“Efter at jeg har skåret ned på kulhydraterne, er mit langtidsblodsukker faldet, og min medicin (Metformin) er reduceret. Jeg supplerer med 1 kapsel BERBERIN HCL (anbefalet af Triba læge). Min fordøjelse er dermed også blevet meget bedre.”
Det handler om helheden
Når jeg fortæller om sammenhængen mellem tandsundhed, diabetes, demens og hjerte-kar sygdomme, er det ikke for at gøre dig bekymret. Tværtimod deler jeg denne viden i et ønske om at det kan hjælpe dig til en dybere forståelse af, hvordan kroppen hænger sammen – og hvordan du kan hjælpe din krop i balance.
Krop og helbred er et stort økosystem af mekanismer, der arbejder tæt sammen. Når vi arbejder med forståelsen af kroppen som en helhed, i stedet for isolerede symptomer, kan vi behandle årsagen til sygdomme.
I næste og sidste afsnit af denne mini-serie om tænder og diabetes, vil jeg forklare dig mere om, hvad du selv kan gøre.
Hvis du ønsker at lære mere om hvordan du kan få naturligt styr på dit blodsukker med kost og helhedsorienteret behandling, er du velkommen til at se mit online foredrag her helt gratis.
Jane Kudsk
Ekspert i ernæring, type 2-diabetes og medstifter af Triba
Gratis online foredrag:
Sådan vender du din type 2-diabetes helt naturligt
Dette ekspertforedrag giver dig de 5 videnskabeligt underbyggede nøgler, der hjælper dig med at styre din type 2-diabetes – med mindre medicin og mere frihed i hverdagen.
Referencer
National Institute of Dental and Craniofacial Research (NIDCR), 2024.
Healthy Mouth, Healthy Body.
Offentlig forskningsoversigt over sammenhængen mellem mundsundhed og systemiske sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdom og demens.
https://www.nidcr.nih.gov/news-events/nidcr-news/2024/healthy-mouth-healthy-bodyTonetti MS & Van Dyke TE et al., 2013.
Periodontitis and atherosclerotic cardiovascular disease: Consensus report of the Joint EFP/AAP Workshop.
International ekspertkonsensus om sammenhængen mellem parodontose og hjerte-kar-sygdom.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jcpe.12089
https://www.efp.org/fileadmin/uploads/efp/Documents/Campaigns/Perio_and_Cardio/Scientific_report/consensus-report.pdfNagarajan R et al., 2022.
Association between periodontal disease and dementia: A systematic review and meta-analysis.
Meta-analyse der viser en statistisk sammenhæng mellem parodontose og øget risiko for demens.
https://academic.oup.com/ageing/article/52/2/afad015/7036284Dominy SS et al., 2019.
Porphyromonas gingivalis in Alzheimer’s disease brains. Science Advances.
Studie der påviser mundbakterier og toksiner i hjernevæv hos patienter med Alzheimers sygdom (inkl. dyremodeller).
https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.aau3333Sulaiman L et al., 2023.
The oral–gut axis: linking periodontal disease and systemic health.
Review om sammenhængen mellem mundens bakterier, tarmens mikrobiom og systemisk inflammation.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1882761623000224Graves DT et al., 2025.
Periodontal disease, inflammation and systemic disease.
Oversigtsartikel om hvordan parodontose og kronisk inflammation kan påvirke systemiske sygdomme, herunder type 2-diabetes.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/
