fbpx

8 symptomer på diabetes du ikke må ignorere

Af Jane Kudsk
Jane Kudsk er uddannet kandidat i fødevarevidenskab med speciale i human ernæring på den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole i 2004. Hun er desuden certificeret Madmentor og har en lang række efteruddannelseskurser bl.a. i den motiverende samtale, spiseforstyrrelser, samt Type 2 diabetes og behandling.
04.03.2024

Diabetes er en sygdom, der påvirker kroppens evne til at regulere blodsukkeret. Faktisk går 60.000 danskere rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Tidlig opdagelse af symptomerne kan være afgørende for at forhindre alvorlige komplikationer. Mange mennesker overser de tidlige advarselstegn, hvilket kan føre til ubehandlet diabetes.

Det vigtigt, at du kender de mest almindelige diabetes symptomer, da ubehandlet diabetes kan føre alvorlige følgesygdomme med sig.

Der findes flere forskellige former for diabetes, men symptomerne er de samme for både type 1 og type 2-diabetes:

Forskellen er, at diabetes symptomer ved type 1-diabetes udvikler sig akut i løbet af få dage eller uger især hos børn og unge. Derimod udvikler symptomerne på type 2-diabetes sig som regel langsomt over flere år. De er derfor sværere at opdage.

Læs med her for at kende de forskellige tegn på sukkersyge, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du skal gøre, hvis du oplever et eller flere symptomer på sukkersyge. 

 

Almindelige diabetes symptomer

De første tegn på diabetes-2 kommer snigende over flere år, hvilket gør det svært at mærke dem. Måske opfattes forandringerne som almindelig aldring – eller skavanker du lærer at leve med, og derfor ikke tænker videre over, at der kan være noget alvorligt galt.

Symptomerne på diabetes skyldes det forhøjede blodsukker – altså at der er mere sukker i blodet end normalt. Her er 8 symptomer, du skal være opmærksom på:

 

1. Du tisser mere

Normalt tisser man 4 til 7 gange i døgnet for at udskille affaldsstoffer fra kroppen. Men med diabetes kan du komme op på mange flere gange – både i løbet af dagen og om natten. Det skyldes, at der er for meget sukker i blodet, som kroppen forsøger at komme af med ved at nyrerne danner en større mængder urin. Har du hyppig vandladning, eller tisser du større mængder, end du plejer, kan det være et tegn på diabetes.

 

2. Du er mere tørstig

Du kan komme til at føle tørst hele tiden, fordi du tisser mere og mister væske. Hvis du pludselig begynde at drikke rigtig meget – mange liter om dagen – kan det være et tegn på diabetes. Det er især meget udtalt ved diabetes 1, hvorimod den øgede tørst ved diabetes 2 kan være mindre tydelig.

 

3. Du er konstant træt og sulten

Du kan blive rigtig træt, fordi kroppen hele tiden er på overarbejde. Cellerne er stressede, fordi de er ved at drukne i sukker, og immunforsvaret arbejder på højtryk. Det høje blodsukker får insulin til at stige, som kan stimulere appetitten og gøre dig mere sulten.

 

4. Du oplever kløe

Diabetes kløe kan skyldes flere ting. Kroppen kan blive dehydreret på grund af den øgede mængde urin. Det gør huden mere tør, og det begynder at klø. Det kan især føles slemt på dele af kroppen, der normalt er mere fugtige. Det kan for eksempel være i kønsdele, armhulerne, hudfolder og mellem tæerne. En anden årsag kan være øget vækst af bakterier og svampe, som giver kløe (se længere nede).

 

KØB BOGEN HER! Lær meget mere diabetes, blodsukker og masser af opskrifter på blodsukkervenlig mad i bogen

Spis dig fri for type 2 diabetes – Sænk blodsukkeret ved at glemme alt du har lært om fedt!

Bestil bogen her  – FRI FRAGT >>

Diabetesbogen Spis dig fri for Type 2 Diabetes 

5. Du har synsforstyrrelser

Når det høje blodsukker dehydrerer kroppen, kan det også påvirke øjnene. Du får sværere ved at fokusere og skifte fokus, når du fx kigger op fra en bog. På lang sigt kan nerveskader også ødelægge synet.

 

6. Du har føleforstyrrelser

Efter lang tid med forhøjet blodsukker begynder de små nerver tager skade. Det kan føre til smerter eller følelsesløshed i hænder, fødder og ben. Det kan føles som om ens fødder sover, eller i værste fald kan man slet ikke mærke fødderne.

 

7. Du har infektioner i hud og slimhinder

Blærebetændelse og svamp i kønsdele kan være et symptom på diabetes for både kvinder og mænd. Bakterier og svampe elsker sukker og lever godt af den forhøjede mængde sukker i urin og sved. Infektionerne kan også komme andre steder på kroppen, hvor der er varmt og fugtigt fx mellem tæer og fingre eller under bryster og i hudfolder.

 

8. Dine sår heler langsomt

Huden bliver mere tør, og det begynder at klø. Svamp og infektioner har gode vilkår. Nervebanerne er beskadigede. Alt sammen gør, at sår på huden har svært ved at hele. Hvis sårene er på fødderne, kan de endda være svære at mærke på grund af føleforstyrrelser. I værste fald kan sådanne sår føre til at tæer, fødder eller ben må amputeres.

 

Oplever du symptomer? 

Måske oplever du, at du har et eller flere diabetes symptomer. Men det er ikke ensbetydende med, at du har diabetes.

Derfor er det en god idé at få lægen til at måle dit blodsukker, så kan du få afklaret, om du har diabetes, eller om der kan være noget andet galt.

Det er hårdt at få konstateret diabetes. Men husk – det er bedre at vide det, for det giver dig mulighed for at gøre det, der skal til, for at få det bedre og undgå hjertekarsygdom, nerveskader og andre alvorlige følgesygdomme. Det er præcis dét vi hjælper vores mange medlemmer med – faktisk opnår 95% af vores medlemmer markant reducering af deres langtidsblodsukker allerede indenfor 3-6 måneder!

 

Mærker du ikke symptomer, bør du stadig være opmærksom:

Du kan godt have type 2.diabetes uden at mærke nogen af de ovennævnte diabetes symptomer.

Det er en af grundene til, at 60.000 danskere går rundt med diabetes uden at vide det. Det betyder også, at diagnosen kommer som et chok for mange, der får konstateret diabetes. De har ikke mærket noget, og måske bliver den først opdaget tilfældigt i forbindelse med andre undersøgelser.

 

Hvad sker der, hvis du ignorerer dine diabetes symptomer?

Det kan være svært at ignorere tegnene på type 1-diabetes, da de som regel opstår hurtigt og voldsomt. Det er oftest børn og unge, der bliver ramt af type 1, men det kan også ramme senere i livet. Symptomerne vil være de samme, og hvis man ikke straks kommer i behandling med insulin, giver det alvorlige skader, som kan føre til fatal koma.

Da symptomerne på type 2-diabetes kommer snigende over lang tid, er de lettere at ignorere eller overse. Bliver de ikke diagnosticeret og behandlet vil blodsukkeret fortsætte med at stige og skade kroppen. Nyrerne bliver slidte af at være på overarbejde, og andre organer, blodårer og nerver tager skade af det høje blodsukker.

Mærker du nogle diabetes symptomer, eller er du i forhøjet risiko for at udvikle diabetes, er det derfor en god idé at få lægen til at tjekke dit blodsukker.

 

Hvem er i forhøjet risiko for type 2-diabetes?

Du har forhøjet risiko for diabetes, hvis du har en eller flere af følgende risikofaktorer for type 2 diabetes:

  • En eller flere af dine forældre eller søskende har diabetes
  • Du vejer for meget
  • Du har et taljemål over 88 cm som kvinde eller 102 cm som mand
  • Du har haft hjertekarsygdom eller har forhøjet kolesterol eller blodtryk
  • Du har haft graviditetssukkersyge

 

Der er hjælp at hente!

Har du allerede fået konstateret diabetes eller prædiabetes, så er der hjælp at hente. Der er meget du selv kan gøre for at få det bedre og undgå, at din diabetes udvikler sig til de meget alvorlige følgesygdomme. Det er også muligt, ligesom mange af vores medlemmer, at opnå komplet remission af diabetes-2.

Læs mere her på bloggen, tilmelde dig vores nyhedsbrev eller booke en gratis samtale med mig – så hjælper jeg dig i gang og forklarer dig, hvordan du kan sænke blodsukkeret helt naturligt.

Seneste indlæg

Hvorfor kan brød forhindre mit mål om et blodsukker i balance?

Hvorfor kan brød forhindre mit mål om et blodsukker i balance?

Fra en tidlig alder lærer vi gennem officielle kostråd, så som kostpyramiden, at rugbrød er sundt og at vi kan spise det i store mængder uden begrænsning. Denne opfattelse fortsætter ofte, når vi forsøger at tabe os eller håndtere en diagnose med type 2-diabetes. Men...

Vejen til nye vaner: 3 trin til at ændre din livsstil

Vejen til nye vaner: 3 trin til at ændre din livsstil

Nye vaner, nyt liv: Man kan ikke snakke livsstilsændring uden at snakke vaner. Men hvad er en vane? Hvilke krav stiller det til os at opnå nye vaner – og hvordan sikre man, at man med størst succes opnår de ønskede vaner, som når man står overfor en diagnose type...

5 tips om diabetes og vægttab

5 tips om diabetes og vægttab

Du er blevet videresendt fra spisdigfri.dk, der nu endeligt er lagt sammen med mit nye firma triba.dk. Her viderefører jeg og mit fantastiske team sammen missionen om at hjælpe mennesker fri af type 2-diabetes. På siden finder du både nyt og gammelt indhold fra Spis...

Ronni er nu medicinfri

Ronni er nu medicinfri

Ronni er nu medicinfri - på blot 3 måneder I vinteren 2023 måtte Ronni en tur forbi lægen, da han havde en infektion, som trods behandling med salve og binyrebarkhormon ikke ville aftage. Lægen spurgte ind til ham, og han kunne nikke ja til symptomer som enorm kløe,...

Har du flere spørgsmål? Efterlad dine kontaktoplysninger, og vi vil kontakte dig.

Nyhedsbrev

Få tilsendt vores nemme opskrifter, nyheder, gode tips og meget mere.

Når du indsender din email skriver du dig op til Triba’s nyhedsbrev. Du kan framelde til enhver tid via dette link  i bunden af de emails vi sender. Læs mere om hvordan vi behandler din data i vores privatlivspolitik.

Jane Kudsk taler med en kunde om behandling af type 2-diabetes

Har du flere spørgsmål? Efterlad dine kontaktoplysninger, og vi vil kontakte dig.

Øvrige artikler

Få guiden "9 Trin til at spise dig fri for type 2-diabetes"

Ved at skrive dig op til nyhedsbrevet herunder modtager du direkte guiden med de 9 trin samt ny viden og inspiration om diabetes, mad, sundhed, foredrag og meget meget mere.

 

Tak for tilmelding. Du skulle gerne have modtaget en mail med link til vores 9 trin. Husk at tjekke din spam/uønsket mappe.