fbpx

Vejen til nye vaner: 3 trin til at ændre din livsstil

Af Michella Baunsgaard
Klinisk diætist
07.16.2024

Nye vaner, nyt liv: Man kan ikke snakke livsstilsændring uden at snakke vaner. Men hvad er en vane? Hvilke krav stiller det til os at opnå nye vaner – og hvordan sikre man, at man med størst succes opnår de ønskede vaner, som når man står overfor en diagnose type 2-diabetes?

Hos Triba ved vi at det kan føles svært at skabe nye vaner i forbindelse med de livsstilsændringer vi hjælper vores medlemmer med, når de begynder rejsen mod et lavere blodsukker og bedre helbred. Derfor er det en vigtig del af vores forløb i behandlingen af type 2-diabetes.

Jeg vil i denne artikel prøve at besvare dette i tre dele, da vaner er et komplekst emne: Det kan for mange føles som at stille udfordrende krav til sig selv, hvilket også kan medvirke til at man har oplevet en del nederlag i forbindelse med implementeringen af nye vaner tidligere.

Med denne artikel vil jeg skitsere de trin, der kan optræde i etableringen af nye vaner. Mit ønske er at sikre at du opnår en større viden omkring processen bag og dermed finde den rette strategi for dig. 

For lad mig sige en ting, der er sikkert: Det er muligt at ændre vaner. Det har hver enkelt af vores medlemmer beviset på. Men processen dertil er vigtig.

3 trin til at skabe nye vaner og livsstil

1. skridt: Skab bevidsthed om dine vaner

At ændre på vores vaner, kan være svært. Rent faktisk er det helt naturligt at det er svært: Man har opbygget en vane over lang tid, derfor kan det også tage både tid og tålmodighed at opbygge en ny.

Hvad er en vane?

Lad os starte med at kigge på hvad en “vane” egentlig er. En vane er en indlejret rutine og adfærd, som vi over en periode har gentaget og dermed ofte udøver ubevidst.

Et eksempel er fek.s. at spise slik, når vi ser tv. 

Det, der ofte medvirker til at vi opnår bevidsthed omkring vores vaner, er når vi sætter et mål om at ændre dem (et ønske om fremtidig situation). Hvor den indlærte vane kan være en forhindring på ændringen, hvilket gør at vi her identificerer, hvilken vane vi har. 

At forstå vores vaner er første skridt i processen mod at lære en ny.

Hvorfor har vi de vaner, vi har?

En vane er noget vi gør fordi vi altid har gjort eller set vores forældre gøre det (altså en spejling af handling). Det kan være en strategi vi har fået indlært os for at forhindre noget andet. Der kan være mange grunde til at en vane er eksisterende, men som regel er det noget vi danner for i en følelse af at den med et eller andet aspekt gavner os.    

Eksempel kan være, når vi er alene eller keder os. Her kan slik for mange måske bidrage til en tryghedsfølelse, fordi vi “hygger” om os selv. Rent biologisk medvirker sukkeret også til at vi aktiverer nogle belønningssignaler i hjernen. Det kan give en kortvarig, men tilfredsstillende, følelse af komfort – frem for kedsomhed eller ensomhed, hvilket kan være roden til vanen. 

Det store spørgsmål er derfor: Hvordan omlægger man en vane, som måske ikke er sund for os?

Hvordan ændrer man en “usund” vane?

Vi kan ikke ændre på noget, vi ikke kender til. Derfor er det først og fremmest vigtigt at skabe bevidsthed omkring den adfærd, man har. Det betyder at identificere den handling, der kan forhindre vejen til at nå ens målsætning. 

Eksempel kunne være et ønske om at sænke sit blodsukker. Sukkerindtaget (ens kulhydratindtag) er en af de faktorer, der kan forhindre målet om at reducere et sundere langtidsblodsukker. Derfor er det her vigtigt at få større forståelse for sin kost for at kunne identificere hvilke ændringer, der bør tages.

Når vi søger et ønske om en ny levevej, begynder vi ofte at stille spørgsmål ved den gamle levevej. Det er her vi får bevidsthed omkring vores adfærd – hvilket er essentielt for at ændre den.

Test din Diabetes 2 Risk
Billede: Oplæg fra Triba’s Type 2-Træf, Juli 2024.

Krisereaktioner kan hjælpe os i gang

Forestil dig at din læge fortæller dig: “Du har type 2-diabetes.” Det er en besked, der for mange kan føles chokerende. Det kan ryste ens verden, da man i denne situation kan blive bange og få tanker om fremtiden. Det er også det man kalder en krisereaktion, hvilket kan optræde meget forskelligt hos os alle, da vi alle er forskellige. Derfor er der heller ikke noget, der er “rigtigt” eller “forkert”. 

Hvad sker der, hvis man oplever en krisereaktion?

Når vi står over for en krisereaktion, begynder vi ofte at lede efter nye måder at håndtere situationen på. Vi udforsker nye muligheder, fordi vi skal forholde os til noget ukendt.

Denne udforskningsproces, der drives af nysgerrighed, får os også til at stille spørgsmål ved vores gamle vaner og handlinger. Det kan føre til, at vi bliver kritiske over for os selv og føler skyld, hvilket kan hæmme vores evne til at ændre vaner eller implementere nye. Dette kan bremse vores udvikling og i værste fald stoppe processen helt.

Mange oplever, at det tager tid at finde ud af, hvad de kan ændre for eksempelvis at reducere deres behov for diabetesmedicin eller forbedre deres blodsukkerværdier, især hvis lægen i årevis har sagt, at værdierne er for høje og har øget medicindosis over tid.

Det er vigtigt at udvise rummelighed og omsorg for sig selv, når man oplever en krisereaktion: Det er en naturlig proces, og vi er alle forskellige. Nogle har brug for mere tid end andre – og det er helt okay.

Øvelse 1:

Tag papir og blyant frem og tænk over, hvornår du tidligere har været i en lignende situation. Hvad undersøgte du, og hvilke tanker havde du? Dette kan være en meget nyttig øvelse til at forstå dig selv og dine mønstre.

Skridt 2: Implementering af nye vaner

Efter første skridt har vi nu identificeret en eller flere udfordringer i forhold til at opnå det nye mål. Disse udfordringer er blevet tydelige med de nye oplysninger, som kræver nye handlinger for at nå målet. For eksempel kan det være nødvendigt at ændre livsstil efter en diagnose som diabetes.

Motivationen for ændring

Når vi står over for konstante påmindelser fra lægen om, at langtidsblodsukkeret (HbA1c) stadig er for højt, kan motivationen til at ændre kurs øges. Målet kan være at reducere blodsukkerniveauet eller at mindske medicinforbruget, hvis det er blevet besværligt at tage mange piller dagligt. Det er på dette tidspunkt, at vi begynder at søge oplysninger om, hvad der kræves for at opnå vores mål.

At ændre en vane, som er en ubevidst handling, kræver meget mere energi og kræfter. Når vi “træner” nye vaner, gør vi dem bevidste, hvilket kræver mere energi i hverdagen.

Eksempel: Forestil dig, at du følger en opskrift på en ny ret. Det kræver langt mere energi og tid end at lave en ret, du har lavet mange gange før og kender udenad. Denne ekstra indsats kan være udmattende og gøre det svært at implementere nye vaner.

Tip: Søg støtte

I denne fase kan det være nødvendigt at finde ressourcer eller hjælp for at støtte dig i processen. Dette kan være personer, som kan hjælpe dig med at navigere de nye krav og oplysninger i din dagligdag.

Eksempel: Hvis det virker uoverskueligt at følge en opskrift, kan du få hjælp fra en søster eller ven. Den personlige støtte kan reducere den energi og indsats, der kræves for at lære noget nyt. Det øger også sandsynligheden for succes, når du trækker på erfaringer og oplevelser sammen med andre.

“I Triba har jeg fået fantastisk opbakning til at fastholde motivationen til at fortsætte mit low carb liv. Mit blodsukker er faldet, jeg er blevet gladere og jeg føler mig ikke alene mere. Min læge roser mig og insulintruslen er væk. Jeg kan i høj grad anbefale dette fællesskab med andre diabetikere

★★★★★

– Charlotte, Triba+ Medlem via Trustpilot

Sammenligning af gamle og nye vaner

I dette stadie af processen, sammenligner vi de nuværende vaner med de nye oplysninger, vi har indsamlet. Dette hjælper os med at identificere, hvor ændringen skal ske, og giver indsigt i, hvad der er nødvendigt for at få succes med at bibeholde de nye vaner.

Ved at trække på ressourcer og hjælp fra andre kan vi reducere risikoen for at fejle og øge chancerne for at nå vores mål, som for eksempel at lave en ny ret korrekt efter en opskrift.

Udover den personlige støtte og vejledning vi giver til hver enkelt af vores Triba+ medlemmer, ved vi også at det stærke fællesskab og sammenhold, vores medlemmer oplever med hinanden gennem diabetesforløb, er en utrolig vigtig del af deres proces

Øvelse 2:

Tag papir og blyant frem og skriv ned, hvilke udfordringer/barrierer du mødte tidligere, da du satte en målsætning for dig selv, hvor du blev tvunget til at se på gamle vaner.

Altså hvad er identificeret i din livsstil, som måske kunne forhindre dig at opnå det resultat, du ønsker nu for din fremtid?

Skridt 3: Overførsel af gamle og nye oplysninger til hverdagslivet

I tredje og sidste skridt handler det om at integrere nye vaner i ens daglige liv. Det er vigtigt, at de krav, som stilles i omstillingsprocessen, er meningsfulde og realistiske. Kravene skal føles som en investering, der er værd at gøre, og som passer ind i ens hverdag:

Betydningsfulde og realistiske ændringer

For at skabe en succesfuld ændring skal de nye vaner føles meningsfulde og realistiske. Det betyder, at de skal passe ind i din daglige rutine på en måde, der giver mening for dig.

Støtte og værktøjer

At få den rette støtte og de nødvendige værktøjer er afgørende. Dette beskytter dit selvværd og forhindrer, at gentagne nederlag påvirker din mentale opfattelse negativt.

Eksempel: Når man gentagne fejl ved indsats af forskellige diæter fordi man ønsker et vægttab. Så kan man være tilbøjelig til at sige til sig selv: Jeg kan ikke, jeg har rygrad som en regnorm! 

Motivation og vidensgrundlag

Når du føler, at du har et solidt vidensgrundlag, kan det motivere dig til at finde den ekstra energi, der kræves for at ændre vaner.

Eksempel: Ruteplanlægning

Forestil dig, at du skal køre fra Aalborg til Fredericia. Hvis du kører forkert, har du måske sikret dig hjælp fra en ven eller en GPS, hvilket øger chancen for at nå din destination. På samme måde kan støtte og vejledning hjælpe dig med at navigere gennem nye vaner. Særlig på kortere tid, fordi vi ikke ender med at komme på afveje. 

Test din Diabetes 2 Risk

Feedback og dialog

Det er vigtigt at have mulighed for løbende feedback og dialog i omstillingsprocessen. Dette sikrer, at processen forbliver aktiv og tilpasset dine præferencer og daglige liv.

Fleksibilitet og tilpasning

En stor livsstilsomlægning, som ved en diagnose af type 2 diabetes, kræver fleksibilitet. Det er vigtigt at finde de rette veje og muligheder, der passer til din identitet og hverdag, så det giver mening for dig.

Langsigtet succes

En vane bliver først en vane, når den er blevet en naturlig del af din hverdag uden bevidst anstrengelse. Du skal muligvis gennemgå disse faser flere gange, før nye vaner er helt integrerede. Det er en proces, der kræver tid og tålmodighed. Det er helt naturligt.

Øvelse 3:

Tag papir og blyant frem og skriv de mest centrale ting ned, der medvirker til at der er plads til dine præferencer, behov og dermed din identitet.

Jeg håber at denne artikel har kunnet hjælpe og motivere dig til at begynde eller fortsætte din rejse mod et sundere liv. At skabe nye vaner kan være udfordrende, men husk det er en investering i din fremtidige sundhed. Hos Triba ved vi, at det er muligt at ændre vaner og opnå langvarige resultater – det er hver og én af vores medlemmer beviset på.

Start med små skridt og tillad dig selv at lære undervejs. Ved at skabe bevidsthed om dine nuværende vaner, søge støtte og implementere realistiske ændringer, kan du gradvist forbedre din livsstil.

Sidst men ikke mindst: Du er ikke alene på denne rejse. Med den rette vejledning og et støttende fællesskab kan du nå dine mål. Vi hos Triba er her for at hjælpe dig med at opnå et sundere liv med lavere blodsukker og bedre helbred. Din rejse mod nye vaner starter her.

Michella Baunsgaard

Klinisk Diætist hos Triba med flere års erfaring i at hjælpe folk til at opnå deres mål.

Seneste indlæg

Er kulhydrater skyld i din vægtøgning? Hvad du skal vide

Er kulhydrater skyld i din vægtøgning? Hvad du skal vide

Hvordan påvirker kulhydrater din vægt og blodsukker? Når vi taler om vægtøgning, bliver fedt ofte udpeget som hovedsynderen. Men få taler om kulhydraternes involvering i udviklingen af overvægt – og særligt ikke den direkte påvirkning. Ser vi eksempelvis...

Hvorfor kan brød forhindre mit mål om et blodsukker i balance?

Hvorfor kan brød forhindre mit mål om et blodsukker i balance?

Fra en tidlig alder lærer vi gennem officielle kostråd, så som kostpyramiden, at rugbrød er sundt og at vi kan spise det i store mængder uden begrænsning. Denne opfattelse fortsætter ofte, når vi forsøger at tabe os eller håndtere en diagnose med type 2-diabetes. Men...

5 tips om diabetes og vægttab

5 tips om diabetes og vægttab

Du er blevet videresendt fra spisdigfri.dk, der nu endeligt er lagt sammen med mit nye firma triba.dk. Her viderefører jeg og mit fantastiske team sammen missionen om at hjælpe mennesker fri af type 2-diabetes. På siden finder du både nyt og gammelt indhold fra Spis...

Har du flere spørgsmål? Efterlad dine kontaktoplysninger, og vi vil kontakte dig.

Nyhedsbrev

Få tilsendt vores nemme opskrifter, nyheder, gode tips og meget mere.

Når du indsender din email skriver du dig op til Triba’s nyhedsbrev. Du kan framelde til enhver tid via dette link  i bunden af de emails vi sender. Læs mere om hvordan vi behandler din data i vores privatlivspolitik.

Jane Kudsk taler med en kunde om behandling af type 2-diabetes

Har du flere spørgsmål? Efterlad dine kontaktoplysninger, og vi vil kontakte dig.

Øvrige artikler

Få guiden "9 Trin til at spise dig fri for type 2-diabetes"

Ved at skrive dig op til nyhedsbrevet herunder modtager du direkte guiden med de 9 trin samt ny viden og inspiration om diabetes, mad, sundhed, foredrag og meget meget mere.

 

Tak for tilmelding. Du skulle gerne have modtaget en mail med link til vores 9 trin. Husk at tjekke din spam/uønsket mappe.