[1 ud af 3]
Måske har du fået taget blodprøver og kigget på dine kolesteroltal uden helt at forstå, hvad de egentlig betyder. Eller du har spekuleret på, hvorfor lægen lægger så stor vægt på tallene, når du har type 2-diabetes.
Der er mange myter og misforståelser omkring kolesterol, og de kan skabe både forvirring og unødig frygt.
Derfor har jeg lavet denne mini-serie i 3 dele, hvor jeg tager dig igennem de vigtigste ting, du bør vide om kolesterol og type 2-diabetes:
1. Forstå dine kolesteroltal – Hvad tallene fra lægen egentlig viser, og hvilke du især skal holde øje med (det læser du i dette indlæg).
2. Kolesterol og type 2-diabetes – hvad du bør vide – Hvorfor kolesterol spiller en særlig rolle, når du har type 2-diabetes, og hvad der i virkeligheden er vigtigst at fokusere på.
3. Myter og fakta om kolesterol i maden – Sandheden om æg, fedt og hvorfor frygten for LDL holder os fast i gamle kostråd.
Jeg lover dig: Når du har læst hele serien, vil du stå med et helt nyt blik på kolesterol – og hvordan du kan bruge din viden til at skabe bedre balance i både blodsukker og sundhed.
Her i første del får du også en video, hvor jeg jeg lærer dig om kolesteroltallene, du får målt hos lægen:
De 4 vigtigste kolesteroltal i blodprøven
Her i den første del af denne mini-serie om kolesterol, skal vi kigge på de målinger, du kan få taget hos lægen. Mange forstår ikke tallene fra lægen, så find dine egne målinger frem og læs med her, hvis du gerne vil forstå, hvad du skal kigge på.
Når du får målt dine kolesteroltal i en blodprøve, måler lægen ikke kun ét tal, men en hel såkaldt lipidprofil.
Lipidprofilen viser, hvordan kolesterolet er fordelt i blodet – og giver et mere præcist billede af risikoen for hjerte-kar-sygdom end blot den samlede mængde kolesterol. Men det er ikke lige meget, hvordan vi kigger på tallene, og der er stor forskel på, hvor gode risikomarkører de forskellige tal egentlig er.
Total kolesterol
– Summen af alt kolesterol. Ikke særlig brugbart alene, fordi det ikke viser fordelingen.
LDL-kolesterol (“kendt som det Lede”)
– Tallet er beregnet og ikke målt i selve blodprøven, hvilket tilføjer en vis usikkerhed. Desuden kan der være både store og små LDL-partikler. Det er især de små, der er skadelige, så tallet siger ikke ret meget om din risiko for hjerte-kar-sygdom, da vi ikke kender størrelsen på partiklerne. Forhøjet blodsukker gør LDL-partiklerne mindre.
HDL-kolesterol (“kendt som det Herlige”)
– HDL skal helst være høj, fordi det er HDL, der transporterer kolesterol tilbage til leveren. Det tyder på at et højt HDL beskytter mod hjerte-kar-sygdom.
Triglycerider
– Triglyceriderne er mængden af fedt i blodet, og tallet stiger, hvis du lige har spise fedt. Derfor er det klart bedst at faste inden blodprøven. Triglyceriderne stiger også, hvis du spiser meget sukker og kulhydrater. De kan faktisk bruges lidt som en “sladrehank” for hvor meget sukker, du spiser.
Hvilke tal siger mest om risikoen for sygdom?
Kolesterol og fedt bliver transporteret rundt i kroppen via blodbanen, hvor det er pakket ind i protein for at blive vandopløseligt. Disse partikler kalder vi lipo-proteiner. Der findes flere forskellige, men her kigger vi kun på de mest almindelige nemlig lipoproteinerne LDL og HDL.
LDL transporterer kolesterol fra leveren og ud til kroppens celler. Det er i mange år blevet kaldt “det lede kolesterol”. Men det er meget mere nuanceret end som så.
Frygten for LDL-kolesterol fastholder os i en fedtforskrækkelse, der desværre står i vejen for effektive fremskridt i behandlingen af type 2-diabetes.
For mens naturligt fedt ofte er uskyldigt eller ligefrem gavnligt for sundheden, så gør sukker og raffinerede kulhydrater LDL-partiklerne mindre. De ændrer simpelthen form og bliver mere skadelige i blodbanen og er dermed forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Et højt blodsukker er som vi ved forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom og samtidig også med flere små LDL-partikler.
Det tal du får fra lægen siger ikke noget om størrelsen på LDL-partiklerne. Og lige netop derfor er det stort set et ubrugeligt tal.
Så selvom mange læger fokuserer på LDL- og total kolesterol, viser forskningen, at triglycerider og HDL er langt vigtigere markører:
Høje triglycerider + lavt HDL → høj risiko (ofte drevet af sukker)
Lave triglycerider + højt HDL → sund balance
Derfor kan du ikke nøjes med at kigge på ét tal. Helheden er vigtig – og især forholdet mellem triglycerider og HDL – det vil sige triglycerid divideret med HDL.
Ronni gik fra frygt for fedt til flotte kolesteroltal
“Jeg var skeptisk på grund af Triba’s anbefalede kost med megen fedt og mit i forvejen høje kolesteroltal. Det lød da farligt! Men 3 måneder senere var mit enorme sukkertal faldet fra 100 til 37 mmol/mol og kolesterol LDL fra 3,7 til 2,0 – altså ingen tegn på diabetes eller forhøjet kolesterol.”
Sådan fortæller Ronni, og hans historie viser, hvordan personer med type 2-diabetes ofte frygter fedt og LDL-kolesterol – men at netop mad med mindre sukker og mere naturligt fedt kan give markant bedre blodprøver.
Når du skærer ned på sukker og kulhydrater, fører det til et fald i triglycerider og og en stigning i HDL. Det er gode tegn for dit hjerte-kredsløb, og når du samtidig holder dit blodsukker lavt og stabilt sænker du mængden af de skadelige små LDL-partikler i blodet og får flere af de store harmløse LDL-partiker.
Hvorfor LDL-frygten skader personer med type 2-diabetes
Det gør både blodsukker og kolesteroltal værre. Først når vi slipper frygten for fedt og ser sukker som den virkelige udfordring, kan vi for alvor skabe fremskridt i behandlingen af type 2-diabetes.
Normalværdier for kolesteroltal (mmol/l)
Værdierne i denne tabel er fra Sundhed.dk og således de officielle mål for kolesteroltallene. Du kan bruge dem som pejlemærke, når du ser dine egne tal på sundhed.dk eller får dem hos lægen. Vi anbefaler dog altid – som forklaret ovenfor – at holde opmærksomheden på især forholdet mellem triglycerider og HDL-kolesterol.
| Normalværdi hos raske voksne | Personer med type 2-diabetes / høj risiko | |
| Total kolesterol | Under 5,0 | Under 4,0 |
| LDL-kolesterol | Under 3,0 | Under 2,5 (evt. under 1,8 ved høj risiko) |
| HDL-kolesterol | Mænd: Over 1,0 Kvinder: Over 1,2 |
Samme værdier gælder |
| Triglycerider | Under 2,0 | Samme værdier gælder |
Ofte stillede spørgsmål om kolesteroltal
Kan man have for lavt kolesterol?
Ja, lave kolesteroltal kan give problemer, fordi kolesterol er vigtigt for celler, hormoner og hjernen. Det er værd at huske på, at kolesterol ikke er farligt i sig selv, og når din krop er i balance er dine kolesteroltal det også. Studier viser, at lave kolesteroltal er forbundet med øget dødelighed i højere grad end høje kolesteroltal.
Hvorfor kan kolesteroltallet svinge fra gang til gang?
Målingen af lipidprofilen er et øjebliksbillede. Har du spist fed mad eller drukket alkohol, kan det påvirke især triglyceriderne. Derfor er fasteblodprøver mest præcise.
Er det vigtigst at sænke LDL-kolesterol eller at forbedre forholdet mellem triglycerider og HDL-kolesterol?
Forholdet mellem triglycerider og HDL-kolesterol (det vil sige dit triglycerid divideret med HDL) siger mere om din risiko for hjerte-kar-sygdom end LDL-kolesterol. Et højt HDL-kolesterol og lave triglycerider sammen med et blodsukker i balance er et stærkt tegn på sundhed, uanset hvad LDL-kolesterol ligger på.
Hvordan forbereder jeg mig til en blodprøve for kolesterol?
Det mest præcise resultat får du ved at faste 10–14 timer inden blodprøven og undgå alkohol.
Læs hele serien om kolesterol
Dette indlæg er en del af min mini-serie om kolesterol og type 2-diabetes. I serien kan du læse:
1. Forstå dine kolesteroltal – Hvad tallene fra lægen egentlig viser, og hvilke du især skal holde øje med.
2. Kolesterol og type 2-diabetes – hvad du bør vide – Hvorfor kolesterol spiller en særlig rolle, når du har type 2-diabetes. Læs med her
3. Myter og fakta om kolesterol i maden – Sandheden om æg, fedt og hvorfor frygten for LDL holder os fast i gamle kostråd. Læs med her
Vil du lære mere om kolesterol og type 2-diabetes?
Er du nysgerrig på at lære mere kolesterol, fedt og hvordan du kan spise dig fri af type 2-diabetes?
Så vær med onsdag d. 22. oktober 2025 kl. 17, hvor jeg holder foredraget “5 misforståelser om kolesterol og type 2-diabetes”.
Det foregår direkte på din skærm og det er gratis at være med. Kan du ikke deltage live, er du velkommen til at tilmelde dig alligevel – så får du tilsendt optagelsen efterfølgende. Tilmeld dig herunder:
Lær mere på mit live online foredrag 22. oktober 2025 kl. 17:
5 Misforståelser om Kolesterol og type 2-diabetes
Et trin-for-trin online foredrag for dig, der gerne vil spise dig fri for type 2 diabetes men er nervøs for, hvordan mere fedt i maden påvirker dine kolesteroltal og dit hjerte.
