fbpx

[3 ud af 3] Når jeg holder foredrag om mad og type 2-diabetes, bliver jeg altid spurgt om spørgsmål som:

– Hvad sker der med kolesteroltallet, hvis jeg spiser mere fedt?

– Er kolesterol i maden farligt, når jeg har type 2-diabetes?

I dette blogindlæg får du svar på disse og andre spørgsmål om kolesterol i maden.

 

Kolesterol i maden vs. kolesterol i blodet

I mange år fik vi at vide, at kolesterol i maden var farligt. Æg blev nærmest bandlyst, fordi de indeholder meget kolesterol.

Men vi ved i dag, at det kolesterol du spiser, har meget lille betydning for kolesteroltallet i blodet. Leveren producerer selv 80 % af kroppens kolesterol – og regulerer mængden alt efter, hvad du spiser. Det vil sige spiser du mere kolesterol fra for eksempel æg, vil levern blot producere mindre kolesterol selv. 

Derfor er det vigtigt at skelne mellem:

Kolesterol i maden → betyder intet for helbredet

Kolesterol i blodet → kan sige noget om risikoen for sygdom (som jeg allerede beskrev i det første indlæg om kolesteroltal)

 

Mere fedt gav pænere kolesteroltal

For at svare på spørgsmålet: Hvad sker der med kolesteroltallet, hvis jeg spiser mere fedt?, skal du nu møde to kvinder, der fik det bedre af at stoppe med at følge de officielle kostråd om at spare på fedtet. 

Karina Andersen har type 2-diabetes og fortæller, hvordan hun tidligere levede “sundt” efter lægens anbefalinger og de officelle kostråd, men stadig oplevede at tallene steg. Først da hun ændrede mængden af kulhydrater på tallerkenen og slap frygten for fedt, faldt både blodsukker og kolesterol – og hun fik ny energi:

“Jeg meldte mig ind i Triba+, og det har jeg i den grad ikke fortrudt, for langtidsblodsukkeret er nu faldet til 45, kolesterol har aldrig ligget pænere og som en stor bonus oveni, så er vægten ved at gå ned ad.”

En anden der også var frustreret over ikke at opleve positive resultater af at følge de officielle kostråd er Lissbet Helgesen. Da hun fandt en anden vej hos Triba, faldt hendes tal hurtigt, og hun fik mere energi, bedre søvn og udsigt til at kunne undgå medicin.

“Efter 2 måneder resulterede det i, at mit langtidsblodsukker faldt fra 51 til 47. Ligeledes ligger mine kolesteroltal nu også inden for normalområdet, og hvis mine tal yderligere er faldet ved næste lægetjek, skal jeg ikke mere tage Metformin og kolesterolmedicin.”

Frygten for at mere fedt sender kolesteroltallene i vejret er altså ikke sand. 

 

Men skal man alligevel ikke begrænse indtaget af æg?

Af og til dukker der studier op, der advarer mod æg. Men ofte bygger de på svage metoder: man spørger folk om kost én gang, og sammenligner 10–20 år senere med deres sygdomshistorik. Det viser kun en sammenhæng – ikke årsag. Konklusion: Du kan spise æg med god samvittighed – også hvis du har type 2-diabetes.

Ofte stillede spørgsmål om kolesterol og fedt i maden

Hvor meget kolesterol må jeg spise?

Du kan spise alt det kolesterol, du vil, fordi kolesterol i maden ikke har væsentlig betydning for blodets kolesteroltal.

Hvilke fedtstoffer er bedst for kolesterol?

Naturlige fedtstoffer som smør, olivenolie, avocado, fede fisk og nødder er gode valg. Undgå stærkt forarbejdet fedt som raffinerede planteolier og margarine, da de øger inflammationen i kroppen. 

Kan jeg spise æg hver dag?

Ja, æg er næringsrige og sunde – en slags naturens multi-vitaminpille. For de fleste har selv dagligt indtag ingen negativ effekt på kolesteroltallet.

Er det farligt at spise fedt, hvis jeg har type 2-diabetes?

Nej! Tværtimod kan naturligt fedt hjælpe med at holde blodsukkeret stabilt og forbedre balancen mellem HDL og triglycerider, som jeg fortæller mere om i næste blogindlæg

Opsummering af hele serien om kolesterol

Dette indlæg er en del af min mini-serie om kolesterol og type 2-diabetes. I serien kan du læse: 1. Forstå dine kolesteroltal – Hvad tallene fra lægen egentlig viser, og hvilke du især skal holde øje med. 2. Kolesterol og type 2-diabetes – hvad du bør vide – Hvorfor kolesterol spiller en særlig rolle, når du har type 2-diabetes. 3. Myter og fakta om kolesterol i maden – Sandheden om æg, fedt og hvorfor frygten for LDL holder os fast i gamle kostråd.
Efter at have læst alle tre dele ved du nu at:
  • Kolesterol er livsnødvendigt – ikke farligt i sig selv
  • Det er et højt og ustabilt blodsukker samt inflammation, der skaber problemer
  • Frygten for LDL-kolesteol fastholder os i gamle kostråd
  • Patienthistorier viser, at mindre sukker og mere naturligt fedt kan forbedre både blodsukker og kolesteroltal på samme tid
  • Med viden om dine kolesteroltal kan du bedre tage aktive valg for din sundhed
 

 

Vil du lære mere om kolesterol og type 2-diabetes?

Er du nysgerrig på at lære mere kolesterol, fedt og hvordan du kan spise dig fri af type 2-diabetes?
Så vær med onsdag d. 22. oktober 2025 kl. 17, hvor jeg holder foredraget “5 misforståelser om kolesterol og type 2-diabetes”. 

Det foregår direkte på din skærm og det er gratis at være med. Kan du ikke deltage live, er du velkommen til at tilmelde dig alligevel – så får du tilsendt optagelsen efterfølgende. Tilmeld dig herunder:

gratis foredrag

Lær mere på mit live online foredrag 22. oktober 2025 kl. 17: 

5 Misforståelser om Kolesterol og type 2-diabetes 

Et trin-for-trin online foredrag for dig, der gerne vil spise dig fri for type 2 diabetes men er nervøs for, hvordan mere fedt i maden påvirker dine kolesteroltal og dit hjerte.

Få guiden "9 Trin til at spise dig fri for type 2-diabetes"

 

Få en trin-for-trin guide til lavere blodsukker, så du kan spise dig fri og få mere energi til livet. 

Du kan også læse om de tre fejl, du bør undgå, når du har diabetes eller prædiabetes, så du slipper for mere og mere medicin i fremtiden. 

 

Tak for tilmelding. Du skulle gerne have modtaget en mail med link til vores 9 trin. Husk at tjekke din spam/uønsket mappe.