fbpx

Hvilken type fedtstof er bedst at stege i?

 

Det spørgsmål får jeg ofte!
Er du også ofte i tvivl om, hvad for noget fedt du skal stege i, så læs med her…

Fedt er ikke bare fedt, og vi opdeler det i mættet og umættet fedt alt efter, hvordan det rent kemisk ser ud.

 

Umættet fedt er ikke godt at stege i

 

Det umættede fedt opdeler vi desuden i enkelt- og flerumættet fedt – alt efter antallet af kemiske ”dobbeltbindinger”.
Dobbeltbindingerne i det umættede fedt gør, at olierne er flydende ved stuetemperatur, og at de ikke tåler opvarmning særlig godt.
Disse olier inkluderer fx majs-, vindruekerne-, raps- og solsikkerolie, der altså ikke er gode olier at stege i.
Jo flere dobbeltbindinger – som vi finder i fler-umættet fedt – jo mindre varmestabil er olien, og jo nemmere bliver den harsk.

 

Så hvad skal du stege i?

 

Det mættede fedt – altså fedt, der er fast ved stuetemperatur – er mere varmestabilt og tåler opvarmning på panden.
Mættet fedt som du finder i smør, kokosolie og ande-/svinefedt, er godt at stege i.
Du kan også bruge olivenolie, der indeholder mest enkelt-umættet fedt – men det skal ikke varmes for hårdt.
Hvis du stiller olivenolien i køleskabet, vil den blive delvist fast i modsætning til fx rapsolie, der vil forblive flydende, fordi den indeholder mere fler-umættet fedt.

Få guiden "9 Trin til at spise dig fri for type 2-diabetes"

 

Få en trin-for-trin guide til lavere blodsukker, så du kan spise dig fri og få mere energi til livet. 

 

Tak for tilmelding. Du skulle gerne modtage en mail med link til vores 9 trin. Husk at tjekke din spam/uønsket mappe.