Jeg er kommet af med insulin og Metformin. Og så satte forløbet skub i mit vægttab – på 2 år har jeg tabt 50 kg, og min livrem er forkortet med 50 cm.
Det været ”forbavsende let at gå til” med maden, og den ustyrlige sukkertrang er på en måde forsvundet.” Claus 55 år
Claus på 55 år bor i Vestjylland og havde haft diabetes i 22 år, da han startede i et diabetesbehandlingsforløb. Gennem årene fik han mere og mere diabetesmedicin endte på både Metformin, Ozempic og insulin.
Undervejs i forløbet kom han helt af med insulin, og alligevel faldt langtidsblodsukkeret til 42. Metformin stoppede han også snart med, og i dag får han kun Ozempic på laveste dosis. Han er også kommet af med blodtryksmedicinen, og kolesteroltallene ligger fint.
Her 2 år efter forløbet, holder Claus stadig fast i sine nye madvaner.
”Det går fremragende. Blodsukkeret ligger stadig rigtig fint,og jeg har tabt i alt 50 kg. Forleden ryddede jeg ud i mit tøj og kørte afsted med en hel trailerfuld, der er for stort og ikke kan sys mere ind. Mine pæne bukser har jeg fået syet elastik i – og de er syet ind to gange. Min livrem er i alt forkortet med 50 cm.
I dag kan jeg sagtens gå forbi en bager uden at få lyst til at gå ind, og jeg kan også sagtens lade lagkagen køre forbi, hvis jeg er til selskab. Hvis jeg spiser noget sødt til en fest en gang imellem, så ved jeg, at der kommer to-tre hårde dage med sukkertrang bagefter, før jeg er helt tilbage på sporet igen.”
For Claus har det været ”forbavsende let at gå til” med maden, og når han får lyst til at forsøde tilværelsen, tyer han til salte mandler, flødeskum med frosne bær eller en lille keto chokoladekage.
Han holder også fast i sin daglige cykeltur på 25 km, der pludselig var energi til. Han er afsted i al slags vejr – også selvom han altid har lyst til at vende om de første par hundrede meter, indtil kroppen er i gang.